Home Betalingsmåder Se her hvad e-mærket står for Kontakt os Kontakt os
Send denne side til en ven Sitemap Print Søg Tilbage

Reklamationsret

Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Er der yderligere reklamationsret eller garanti vil det fremgå særskilt af fakturaen. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er opstået 24 måneder efter modtagelse af købet. Det er dog en forudsætning at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Herunder hører også ændring af tilført strømstyrke til enhver relevant komponent.

Hvis varen er behæftet med en mangel er kunden berettiget til at kræve omlevering. Det vil sige, at man kan kræve en ny vare fremsendt som erstatning for den, der reklameres over. Dette forudsætter at reklamationen er berettiget, samt at omleveringen ikke medfører urimelige omkostninger for DeBusy. Du skal reklamere inden rimelig tid efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Komplette PC-systemer, som ikke er købt samlet eller monteret af DeBusy og hvor der skal fortages fejlsøgning, vil DeBusy beregne tiden til fejlsøgning med timetaksten DKK 200 pr. halve time inkl. moms. Produkter der er omfattet af reklamationsretten og som er defekte vil herefter blive omskiftet til timetakst. Ønsker man ikke, at DeBusy foretager fejlfinding skal det defekte produkt afmonteres og sendes separat.

Når du ønsker at reklamere over et produkt bedes du følge proceduren:
Reklamationsrutiner: Kontakt DeBusy på telefon (+45) 8888 6040 eller E-mail: .

Såfremt varen skal fremsendes til os er vores postadresse:

DeBusy ApS
c/o Bentax 
Tarmvej 5
DK-9220 Aalborg Ø
ATT: RMA

Denmark 

Når du returnerer varen, bedes du angive følgende bemærkninger på pakken: RMA (Reklamation).
Varer bør returneres med en fakturakopi hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt indtil der foreligger fakturakopi og evt. fejlmeddelelse på produktet.

Kunden opfordres på det kraftigste til at afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen grundet fejlsøgning.

Ved CPUer, ram, harddiske m.v. skal disse sendes tilbage i en kasse eller lignende. Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at fortrydelsesretten bortfalder.

DeBusy anbefaler at varen returneres via Post Danmark og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken i Post Danmarks system og dermed fjerne eventuel tvivl om pakken er blevet udleveret hos modtager. Yderligere gives der også mulighed for at efterlyse pakken såfremt udlevering ikke har fundet sted.

Alle produkter, der modtages fra DeBusy der er indpakket i antistatisk materiale, skal ifald de returneres være indpakket i tilsvarende antistatisk materiale. Sker dette ikke, kan varen tage skade, hvilket kan resultere i at fortrydelsesretten bortfalder. Alle produkter der returneres til DeBusy skal være forsvarligt indpakket. Såfremt der fremsendes et produkt til os, som viser sig ikke at være behæftet med en mangel, men alene ikke fungerer på grund af en brugerfejl er vi nødsaget til at tage et administrationsgebyr på DKK. 200 kr. per halve time til dækning af udgifter i forbindelse med tests. Hertil kommer udgifter til forsendelse.

Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Medfølger der tilbehør, som ikke umiddelbart fremgår på det medsendte RMA skema (reklamationsskema), kan DeBusy ikke gøres ansvarlig for eventuel bortkomst af disse effekter.

Varer der ikke indgår under reklamationsretten og/eller modtages uden forsvarlig emballage, vil blive omemballeret og der vil blive opkrævet et beløb svarende til DeBusy udgifter til nødvendig og forsvarlig emballering.

Varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget af DeBusy.


ANSVAR FOR FEJL:
DeBusy kan ikke gøres ansvarlig for tab af kundens data, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning. DeBusy opfordrer derfor kunden på det kraftigste til at tage kopi / backup af samtlige data. Denne kraftige opfordring til backup er vigtigt både i det daglige og ved returnering af varer til reparation samt ved installation af nyt hardware og software.

Vi påtager os derfor ikke ansvar for at produkter købt af DeBusy virker sammen med produkter købt andetsteds. Hvis du er i tvivl om den ønskede vare er kompatibel med varer købt andetsteds bedes du konferere med de tilhørende manualer og eller producentens hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe til vores salgskonsulenter på (+45) 8888 6040 eller E-mail: for rådgivning. Vi tager hermed afstand fra alle andre beskrivelser af produkter og deres duelighed end dem der fremgår af vores hjemmeside og producentens dokumentation.

Indkøbskurv
Total: 0,00

Gå til kassen