Nokias patent-søgsmål mod Apples iPhone vil tage år at afgøre, og resultatet kan meget vel ende med uafgjort, vurderer teleanalytiker Torben Rune, der selv har en baggrund i standard-organisation.

Nokias patent-sagsanlæg mod Apple over iPhone vil betyde fast arbejde til jurister og konsulenter i det næste lange stykke tid - og resultatet af retssagen er på ingen måder givet på forhånd.

Det vurderer teleanalytiker Torben Rune, direktør i Netplan, efter at Nokia nu vil trække Apple i retten for at have brudt i alt 10 Nokia-patenter med iPhonen. Det drejer sig om patenter inden for GSM, UMTS, WLAN, tale-kontrol, sikkerhed og kryptering.

"Den kan helt klart tippe begge veje, og den kan også tippe til ingen af vejene, så der bliver delvist medhold til begge sider," vurderer Torben Rune.

Teleanalytikeren peger blandt andet på, at Ericsson i sin tid havde en strid med det amerikanske selskab Qualcomm over et patent på CDMA-standarden, den amerikanske mobilnetværks-teknologi. Den sag endte med, at Ericsson simpelthen købte den del af Qualcomm, der arbejdede med trådløs infrastruktur.

"Det siger noget om, hvor værdifulde patenter er. Det er meget store penge, der er på spil. Men det er selvfølgelig også store penge, der er gået til at udvikle standarderne. Det er et meget omkostningstungt område, fordi man sjældent ved på forhånd, om det bliver en succes, eller overhovedet kan bruges til noget," lyder det fra Torben Rune.

Hvor meget må man lade sig inspirere?
Nokia skriver i meddelelsen om søgsmålet mod Apple, at man allerede har aftaler med omkring 40 virksomheder om, at de kan bruge teknologier, som Nokia ellers har patent på. Det drejer sig om stort alle de førende mobilproducenter - men altså ikke Apple.

Alligevel er Nokias sag langt fra vundet på forhånd, hvis man spørger Torben Rune.

"Sådan nogle standarder har masser af fortolkningsmuligheder, og man kommer ofte ud i, at nogen lader sig inspirere af en standard eller forbedrer den."

Netop derfor er sagen mellem Nokia og Apple heller ikke noget, der vil blive afgjort på få måneder, vurderer Torben Rune.

"Det kan tage år, og nogle gange ender man faktisk med ikke at kunne afgøre det, så man må finde en anden løsning," siger han.

Torben Rune minder om, at udfordringen med, at it-virksomheder lader sig inspirere af teknologier og designs, som andre har rettighederne til, findes over alt.

"Brugergrænsefladen på iPhone med ikoner, der kan flyttes rundt og så videre, har man jo også set før. Den grafiske grænseflade stammer fra et helt andet sted, hvor både Apple og Microsoft har hentet inspiration."

"Hvis du tager fat i operativsystemet Linux, så er der masser af uafklarede ophavsrets-spørgsmål, og der er mange, der mener, at hvis Linux først for alvor begynder at få en udbredelse på bekostning af Windows, så vil man havne i en diskussion om betaling for at måtte bruge alle de ikke-håndhævede men tilstedeværende ophavsrets-begrænsninger, der er," lyder et eksempel fra Torben Rune.

Kan man eje en standard?
Torben Rune har selv en baggrund som standardisør i ETSI (European Telecommunications Standards Institute), der udarbejder tele-standarder, hvor han nogle år i 90'erne som ekstern konsulent blandt andet var med til at udarbejde 802.11a-standarden til Wi-Fi.

"De standarder er også indhyllet i ophavsrets-diskussioner," siger han.

Telerådgiveren forklarer, at det ofte medfører heftige diskussioner, om dem, der har været med til at skabe en standard, også har de intellektuelle rettigheder, eller om de tilfalder organisationen, i dette tilfælde ESTI.

"Der skete et stort holdningsskift i 90'erne fra. For overhovedet at måtte tænke på standarder skulle man aflevere alle sine rettigheder, og det gik selvfølgelig galt, fordi det betød, at mange af producenterne ikke ville være med, men i stedet lavede deres egne standarder."

"Det duede jo ikke, for forbrugerne gider ikke have mobiltelefoner, der ikke kan sende video-beskeder eller SMS'er til hinanden," siger Torben Rune.

Derfor ser man i dag ofte det setup, at der er en virksomhed, der har nogle rettigheder til en standard-teknologi, og at andre så følger de juridiske spilleregler, der ligger bagved.

"Men jeg tror, at der hvor skoen trykker er - og det er kun et gæt - at sådan nogle standarder har masser af fortolkningsmuligheder."

Torben Rune forklarer, at udviklingen på mobilområdet går så hurtigt, at nogle af de standarder, der bliver patenteret, aldrig når at blive taget i brug, før de enten er forbedret eller lavet om til noget andet.

"Når så du har den situation, at du fem generationer henne i softwaren finder ud af, at der langt nede i midten af den, ligger en lille smule af det, der blev patenteret for 10 år siden, så er man i vildrede med, hvordan både den juridiske og praktiske håndhævelse (af patentet, red.) skal være."