Home Betalingsmåder Se her hvad e-mærket står for Kontakt os Kontakt os
Send denne side til en ven Sitemap Print Søg Tilbage

Roccat Kone i Komputer for alle

07-10-2009

En lækker og avanceret mus til den meget seriøse pc-spiller.

Roccats nyeste lasermus henvender sig til de hærdede pc-spillere, for hvem de yderste af marginalerne tæller. Musen er ultrapræcis og lynhurtig i opfattelsen, kan justeres med et enkelt tryk på en knap og nemt vejes op eller ned med de medfølgende vægte. Har du tænkt dig, at påbegynde en karriere som internet-soldat, er Roccat Kone et glimrende våben.

Spillemusen kan med sin 6,4-megapixels-sensor aflæse underlaget med en forrygende høj opløsning på 3200 DPI. Og kombineret med en reaktionstid på 1 millisekund, er den ekstrahurtig i opfattelsen. Den har syv knapper - højre/venstre, to skulderknapper, to DPI-knapper, hvor man kan sætte markørhastigheden op eller ned, og så sidder der en lille knap foran rullehjulet. Rullehjulet er af typen, der ruller i bløde hakker. Det er tilpas stramt, og så kan det også rulle sidelæns og bruges som en ottende knap. Alle knapperne kan selvfølgelig indstilles til at udføre andre funktioner, og i den forbindelse kan musen gemme op til fem forskellige profiler - smart, for så kan man med et tryk på en knap fx skifte til en lavere og langsommere opløsning, når man ligger på lur som snigskytte og har brug for et roligt sigte.

Roccat Kone vejer som udgangspunkt 115 gram, og hvis man synes, at den bliver for let, kan man give den lidt mere tyngde med én af de medfølgende vægte (5, 10, 15 og 20 gram). En anden rigtig smart detalje er, at musen kan indstilles til at lyse i forskellige farver. På den led kan man give den forskellige farver i de profiler, man opretter og kende forskel på dem.


Det eneste negative ved Roccat Kone er installationen. Ikke så meget det, at man selv skal installere driveren. Men når man sætter den medfølgende mini-cd i pc'en, bliver man ledt ud på Roccats hjemmeside, hvor man så selv skal lede efter og hente kontrolpanelet, som skal installeres.

Find driveren her og find produktet her på Debusy.dk

Fakta

Roccat Kone

  • Hurtig i opfattelsen
  • Kan lyse i forskellige farver
  • Ligger godt i hånden
  • Ekstra vægte medfølger
  • Irriterende installation


Komputer for alle

Producentens hjemmeside
Indkøbskurv
Total: 0,00

Gå til kassen