Home Betalingsmåder Se her hvad e-mærket står for Kontakt os Kontakt os
Send denne side til en ven Sitemap Print Søg Tilbage

Topkarakter til Razer Mako™ - THX Certified

08-10-2009
Razer Mako Højtalere

Det er blevet en tradition at vi roder med højttalere til computere og det er efterhånden blevet til en del sæt vi har haft inde og vende på redaktionen. Faktisk er det mere den slags produkter vi roder med end egentlig hardware hvis man kigger over de sidste par år. Grunden til dette er at interessen og markedet for den slags er vokset helt vildt.

Det gør at der hele tiden kommer ganske nye og spændende produkter som man gerne vil have set nærmere på. Højttalere plejer dog ikke at være den store ting at teste, men der sker da hele tiden noget som gør at man kan blive overrasket på forskellig vis.

Vi har arbejdet sammen med Razer igennem mange år snart og vi har set hvordan producenten har udviklet sig fra at være specialist på mus området, til i dag at dække et helt sortiment af tilbehør til den hardcore gamer.

Det nyeste de er kommet med er højttalere og der har Razer valgt at gå helt andre veje, da man ikke har lavet noget klassisk system som alle andre, men en super dyr løsning med THX godkendelse og et design aldrig set før.

Navnet er Mako og vi snakker om voldsom 2.1 klasse, men hvordan går det egentlig sammen med Razer på det område når prisen for højttalerne snuser til de 2500kr.

Kassen til Mako er slet ikke til at være i tvivl omkring. Grunden er simpelthen at den er gigantisk og vægten presses over 10kg hvilket er med til at afsløre vi har noget stort på bordet. Razer kører den klassiske stil på designet med illustrationer af højttalerne sammen med alle de specifikationer der gør produktet interessant.

Det som man fanger med det samme er helt klart deres THX Certified logo der ikke sidder på ret mange computer højttalere. Men lad os kigge ned i den store kasse og se hvad der gemmer sig.

Dette er faktisk det første der kommer op af kassen sammen med controller. Det er en stribe kabler der skal bruges til montering. Det fedeste er nok kablerne mellem sub-woofer og satellitterne der har et udseende som vi kender fra netværks området. Men der er langt flere tråde i hvert kabel så det er ikke helt samme kabel.

Designet er dog identisk og der er ikke så meget at sige til kablerne ud over at der er kræset for detaljerne. Når man har fået kablerne til siden så er det selve komponenterne der skal kigges nærmere på.

Dette er Mako sættet når det kommer ud på¨bordet og jeg har aldrig set noget lignende. Ved første øjekast ligner det noget ingen har ønske om at stille i deres hjem, men den slags design har altid en grund.

Grunden ligger selvfølgelig i at man har kæmpet for at lave et produkt der er THX godkendt, men grunden er lige så meget at man har ønsket at lave et produkt der ikke ligner noget andet. Razer er jo kendt for at lave tingene på en lidt anderledes måde og Mako er ganske slående på dette område.

Når man har kigget på Mako et par minutter så begynder man dog at forstå tingene bedre og ja selvfølgelig er det et sæt højttalere der skal stilles anderledes end vi plejer at have dem.

Grunden er igen at designerne har arbejdet med at lave højttalerne så de opfylder en masse krav i forbindelse med THX godkendelse og derfor har man så lavet noget speciel design.

Det ligner en gang flødeboller har de fleste af mine venner sagt når de har set højttalerne stå og arbejde sammen med en test maskine, men udseende er heldigvis ikke alles grund til at købe et sæt højttalere. Mako købes ikke pga. sit design, men for sine features og den sindssyge lyd der smides på bordet, men det kommer vi til lidt senere.

Men det er 100 % lyden der har været grunden til designet, hvilket er så meget anderledes end de fleste PC højttalere der laves på markedet i dag og det er grunden til at prisen også befinder sig i en klasse for sig selv.

Vi skal se lidt nærmere på de enkelte enheder inden vi kaster os over den sindsoprivende test af Mako, der måske har fået mig til at opleve det bedste 2.1 sæt nogensinde.

Dette er den ene af de 2 satellitter Mako sættet består af og grunden til at vi kigger på bunden er fordi der intet er at se på oversiden ud over et Razer logo. På bunden kan man se et gitter der løber tæt på bunden hele vejen rundt, hvor lyden kommer ud fra komponenterne i hver enhed. Vi får ikke rigtigt oplyst hvad der gemmer sig inden i en satellit men vi har, kunne regne ud at de sidder en diskant og mellemtone.

Navnet er forresten "THX Slot Speaker" som dækker over de 2 enheder der med det specielle design er med til at fjerne "desk bounce" syndromet som mange højttalere er kendt for at være ramt under. Derudover er designet med til at give en lyd der trækker i alle retninger og dermed ikke er retningsbestemt som standard højttalere.

Dette er klaret ved at enhederne er rettet ned mod bunden i hver enhed således at lyden faktisk kan klassificeres som "omni" da man kan gå rundt om højttaleren i 360 grader uden at lyd, kvalitet eller volumen ændrer sig mærkbart.

Satellitterne er "bi-amplified" hvilket betyder at den aktive forstærker i Mako sættet har en sektion der udelukkende arbejder med diskant og mellemtone, så der skal ikke bruges kræfter på at holde styr på andet. Dette er igen med til at give en mere ren og stabil lyd til enhederne, mens sub-wooferen styres selvstændigt, uden samarbejdet dog ryger mellem enhederne.

Det eneste der faktisk bryder designet i bunden af højttaleren er stikket til sub-wooferen der er integreret ganske diskret på hver satellit.

Hele bunden af hver satellit består af en stor gummifod der sørger for at enheden står godt på bordet, men også at lydbilledet bliver gjort rent på bedste vis.

Kaster vi os over den gigantiske sub-woofer i Mako sættet der går under navnet "THX Ground Plane" så er det faktisk samme system og design de har brugt som ved satellitterne. Man har lavet et såkaldt downfire system, hvor sub-wooferen trykker lyden nedad og rundt i en cirkel. Men ikke hele vejen rundt som satellitterne fordi man har brugt en del af pladsen på tilslutningerne.

Det betyder dog ikke noget for sub-wooferen har en anden plads og rolle langs en mur og der vil bagenden med tilslutningerne pege mod. Området hvor lyden kommer ud er noget større end på satellitterne, men det skyldes selvfølgelig også at enheder er meget større. Vi kender ikke størrelsen på selve enheden der gemmer sig i sub-wooferen, men den skulle være god for 200Watt RMS i et samlet system der rammer 300Watt RMS efter specifikationerne fra Razer selv.

Subwooferen arbejder med en "ClassHD™ Digital Amplifier" og denne ClassHD forstærker leverer kun den mængde strøm der skal bruges ved den angivne belastning og intet mere, hvor en standard forstærker leverer samme mængde strøm uanset hvor stor belastning der er på systemet. Dette kan være med til at give generelle forstyrrelser af lydbilledet på systemerne.

Dette er med til at elliminiere forvrængnings niveauet således at enheden kan presses længere før man begynder at opleve urenheder der ødelægger den generelle oplevelse, men det betyder også at den generelle lydkvalitet er på et langt højere niveau med en ClassHD digital forstærker.

Tilslutningerne på sub-wooferen er ganske klassiske, hvor vi finder strømtilslutning samt diverse tilslutninger til satellitterne samt indput kanaler, hvor Mako er designet til at styre 2 af slagsen. Man kan have både PC og DVD afspiller tilsluttet samtidig, hvor der kan skiftes mellem kanalerne via den medfølgende kontrol pod. Dette system har vi faktisk set for kort tid siden med Edifier S530 systemet der også leverede lyd i ekstrem kvalitet.

I bunden af sub-wooferen sidder der 3 kraftige gummifødder der skal sørge for at den står korrekt placeret, men også for at minimere vibrationer ned ved høj belastning.

Der er ingen tvivl om at Razer har lavet noget specielt med deres Mako højttalere, men det bliver ikke mere kedeligt når der medfølger en lille fræk kontrol pod der virker efter hensigten. Dette er enheden som Razer faktisk er blevet lige så kendte for, som oplevelsen af Mako i aktion, da alle som har testet denne enhed oplyser at det er noget af det bedste man har prøvet.

En kontrol pod hvor man rører et sted og der sker hvad man forventer. En aktion og ikke noget fedteri med at få den enkelte funktion til at virke, da man anvender synapse der reagerer på tryk fra en finger.

Man tænder Mako på kontrol enheden, og man styrer kanaler, bass niveau og selvfølgelig lyd niveau for sættet generelt. Der er også en mute funktion indbygget der altid er god at have ved hånden, hvis man ikke lige har et medie tastatur på bordet.

Men det som gør kontrol pod på Mako til noget særligt er at man kan røre et bestemt sted på volumen skala og systemet skruer lyden op/ned til hvor fingeren er. Man kan altså både køre finger op/ned på niveau, eller bare sætte en finger der giver det valgte niveau. Dette er noget ingen rigtigt har set før, men så god funktionalitet og det var også en helt speciel oplevelse her på redaktionen.

En lille enhed der spiller så stor en rolle skal fungerer optimalt og det gør Mako heldigvis. Man finder også tilslutning til hovedtelefoner og input så det faktisk er muligt at tilslutte en MP3 afspiller m.m. heroppe og bruge Mako som et anlæg.

Kontrol pod på Mako sættet er selvfølgelig oplyst med LED som vi plejer at kende det og de har kræset for kvaliteten som altid. Dette er med til at gøre Mako lidt mere funky end ellers og selvfølgelig har de lavet dæmpe funktion så der efter ca. 10 sekunder skrues ned for lyset i kontrol pod så det ikke er så kraftigt.

Lige så snart der røres på en funktion så bliver det reguleret op i styrke.

Tekniske specifikationer

THX-certified quality and performance
ClassHD™ digital amplifier technology with digital DSP control
Higher efficiency curves, improved SNR and EMI, and lowered distortion levels
Patented THX® Ground Plane and THX Slot Speaker™ technologies
Downward-firing design with optimized acoustic enclosure
All-in-one remote control pod with touch-sensitive LED dial
3.5mm auxiliary input minijack
3.5mm headphone minijack
RCA audio input
Frequency Range: 25-20,000Hz (+/-2.5dB 40-18,000Hz)
Total system power: 300W RMS

Dette er de tekniske specifikationer som Razer oplyser omkring deres Mako sæt og det må siges at være ganske vilde ting der gemmer sig i systemet. Men det forklarer også den pris man har valgt at sælge produktet til, da man faktisk ikke kan sammenligne det med andre 2.1 systemer ud over at det arbejder med 2.1 opsætning.

Man skal faktisk ud i HIFI klassen for at kunne sammenligne Mako med andre systemer, men der findes bare ikke rigtig nogle HIFI produkter på PC markedet, så vi må se hvordan det arbejder generelt.

Testen

Jeg har valgt at teste Mako på forskellige områder fordi jeg måtte se hvordan det var at tilslutte andet end PC til systemet. Det betyder at der både har været en Ipod overfor Mako, samt en highend DVD afspiller sammen med mit 42" LCD TV i stuen der skulle testes overfor mit midrange surround system

Selvfølgelig kan man ikke sammenligne surround med 2.1 og jeg slog også ned til 2.1 på det store anlæg i stuen så forholdene var ens for komponenterne.

Derudover var der en almindelig bærbar computer overfor Mako og så en PC med highend lydkort udstyr installeret så der kan findes evt. forskellige i lyd oplevelserne overfor onboard der er standard i dag.

Ipod

Min lille Ipod bliver brugt flittigt hver dag når jeg bevæger mig ude i hverdagen og ikke rigtigt gider blive forstyrret i mine tanker, så jeg kender kvaliteten af den musik der kommer ud af ørepropperne. Men når man sætter Ipod overfor Mako så bliver det til et voldsomt anlæg der brøler musikken ud i rummet uden sammenligning.

Jo bedre kvalitet der er på Ipod sangen jo bedre leveres den af Mako, men selv dårlig kvalitet bliver afspillet på et niveau der er til at leve med på Mako, så der er virkelig kvalitet bag komponenterne.

Faktisk kunne Mako med Ipod spille så voldsomt at jeg blev gjort opmærksom på høj musik fra lejlighederne under min egen. Der skal ikke så meget til at få opmærksomhed i en lejlighed, men når man kan få tingene til at rasle dernede så begynder vi at have for meget power i komponenterne.

DVD/TV

Da jeg installerede Mako i min stue og satte mig til at se noget TV/Film så var det igen samme oplevelse. Jeg sad nærmest og savlede på min bluse mens mine øre sluprede den rene lyd til sig.

Det var første gang jeg havde hørt så god 2.1 lyd overhovedet og mit anlæg i stuen var nærmest pinligt i forhold til Mako. Mit anlæg er dog ved at være lidt aldrende, men lyder nogenlunde OK til hverdag. Sammen med Mako var det ingenting værd og man sidder med en følelse af at Mako godt måtte komme i en surround version.

Det er nemlig det eneste der mangler for at Mako kan dominere på andre end PC markedet. Niveauet for komponenterne er nemlig godt nok til at kunne bruges nu, men 2.1 er bare ikke spændende nok ved sådanne oplevelser.

Tager man fat i musikken så er det igen oplevelse der giver gåsehud. Uanset om det er god klassisk musik der bare glider ind i sjælen eller den vildeste techno der giver underboen grå hår så søger Mako for den fedeste oplevelse.

Den klassiske musik fik dog en glød der ikke er oplevet før, men det siges også at rolig musik med ægte instrumenter har det ekstremt godt på THX godkendt udstyr, så det kan være derfor at jeg følte mig fanget af musikken og det sker ikke så tit mere.

Bærbar/PC

Hvad enten det var bærbar med indbygget lydkort eller PC der kørte med highend lydkort så var oplevelsen faktisk identisk. Der kunne godt høres forskel på lav/høj lyd, men det var ikke noget der kunne bemærkes i hverdagen. Det må siges at være en stor fordel for Mako at det kører lige godt uanset hvilket udstyr der tilsluttes.

Mako kan derfor købes uden at man har det nyeste/bedste udstyr til rådighed og alligevel kan man få en lækker oplevelse. Når man kaster sig over spil så er det forskel på 2.1 og surround ligesom i stuen, men de fleste spiller faktisk med 2.0/2.1 systemer og der vil faktisk alle systemer komme Mako til kort.

Mako leverer en kvalitet ud over det normale og jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal skrive. Det er første gang siden Altec Lancing MX60xx serien at jeg har mødt nogle højttalere der kan trykke musikken helt ind i kroppen på mig.

Men det er også fordi man har designet højttalerne til at ramme på den måde, hvor mange PC højttalere er designet til at se godt ud på bordet og brøle lyden fremad.

Mako er designet til at trykke et vildt niveau ud over så bredt et område og ligemeget hvor man er i forhold til højttalerne så lyder det super godt. Det kan ingen højttalere magte til en PC og derfor er Mako noget helt specielt.

Nu skal man bare håbe at Mako kommer som et surround system, men skulle det ikke ske så kan man nyde dette 2.1 system. Man skal bare huske at tørre savl op med jævne mellemrum og holde volumen nede så man ikke ender med at ryge ud af sin lejlighed eller miste hørelsen.

Efter Mako tror jeg desværre det bliver svært at opleve noget i den klasse igen, men prisen er også inde og trykke på et niveau ingen andre 2.1 systemer rigtigt befinder sig i.

Derfor er Mako for den selektive bruger men distributøren i Danmark har oplyst at de har solgt alle der blev hentet hjem til Danmark, så det siger måske lidt omkring produktet og dets kvalitet. Men 2500kr skal der hives op af lommen hvis man vil have Mako til at forkæle ørene.

Hvor kan Razer Mako™ - THX Certified købes

Det er muligt at købe Razer Mako™ - THX Certified i Danmark, hvor prisen ligger på 2499.- inkl moms hvilket er en meget høj pris for et 2.1 system til computeren, men Mako er mere end bare "standard" og derfor er prisen ikke skræmmende efter man har oplevet dem.




Konklusion

Det er vist ved at være en grim vane at Razer får rigtig gode anmeldelser her på redaktionen, men det skyldes nok at kvaliteten på deres produkter er helt eminent samtidig med at de kommer med nyheder der virkelig formår at fange folk. Det er det som gør at Razer har formået at udvikle deres sortiment ganske voldsomt uden de store problemer.

Der er faktisk ingen af deres produkter vi nogensinde har, måtte kæmpe med og nu ser det ud til at Razer har gjort det igen, men noget af det vildeste inden for 2.1 systemer til computeren.

Mako er det specielle navn på et produkt der er mindst lige så specielt. Vi har et design der nok aldrig er set før på PC markedet, men det kommer også med tekniske specifikationer der kan få de fleste HIFI anlæg i samme prisklasse til at se og lyde ganske sølle, så noget har Razer virkelig formået at lave rigtigt her.

At kunne levere et THX certificeret gør ikke tingene dårligere for Mako og Razer, men det er også nødvendigt at man har noget specielt i ærmet når prisen ligger på 2500kr.

Det er mange penge at skulle give for Mako sættet, men det er penge jeg i dag ville bruge uden at blinke med øjnene. Skal man have det ultimative i 2.1 klassen så er Mako ultimativt på så mange områder at det faktisk bliver umuligt at overgå for normale mennesker.

Jeg er totalt solgt personligt, men det er ikke til Designet eller Razer. Det er til lyden fra sættet når det gengiver musikken uanset hvilken genre der er tale om, og så har vi at gøre med et produkt der må siges at være unikt.

Det kommer dog ikke som nogen overraskelse for os, da vi allerede inden gennemgang af Mako havde set og hørt den ros som sættet har fået overalt det er testet. Mako er virkelig noget specielt og det fortjener den vilde top karakter selvom der skal slippes ganske mange penge for at opleve det live.

Razer Mako™ - THX Certified er jeg nødt til at give det reneste 100 tal jeg nogensinde kommer til at give til et 2.1 højttaler sæt. Jeg har ikke noget at sige ud over at Mako er den vildeste oplevelse jeg har haft til dato, og jeg er endnu forundret over at det skulle tage så længe at levere noget i sådan en kvalitet. Eneste spørgsmål er nu om der findes andre producenter som har noget i denne klasse, for det er hvad man skal have hvis lyden overfor computeren skal være i top kvalitet. Længere er den simpelthen ikke!




Tweakup

www.tweakup.dk/article/1421/dk/
Indkøbskurv
Total: 0,00

Gå til kassen